søndag den 4. december 2011

Vinder af give away

Så fik jeg endelig trukket en vinder, da jeg kravlede ud af sengen efter en nasty influenza med en feber på 39,7.

Beklager I måtte vente til efter d. 31.11.11 :o), men overlevede heldigvis så jeg kunne trække.

Pakken står parat til at blive sendt, så hvis Karli, der deltog med et enkelt lod, vil sende mig navn og adresse skal jeg fluks sende gaven.

Tusind tak fordi I deltog.

mandag den 14. november 2011

Julemarked - suk

Var på julemarked i weekenden og det var altså noget af en nedtur.
Min søster og jeg havde lavet en masse fede ting - næsten ingen juleting, men sikke et super dårligt salg.

Det var godt nok første gang det julemarked blev holdt men der var ikke mange mennesker og dem der kom havde virkelig svært ved at få pungen op af lommen og købe noget.

Vi sad og jokede lidt med at penge til øl, æbleskiver og ris a la mande havde de, men alle de kreative ting folk havde lavet kneb det s.. noget med at få købt.

Det var rigtig hyggeligt og vi fik snakket en masse med mennesker vi sandsynligvis ikke ville have snakket med ellers men ....

Vi kunne heldigvis glæde os over at vi absolut ikke var dem der solgte mindst men lå lunt i svinget i forhold til mange andre.

Alle roste vores ting og når de så gik videre kunne man høre dem snakke om at den ide ville de hjem og prøve. Jeg tror ikke folk er klar over at det både koster og ikke er noget man bare klamper sammen på 5 minutter.

Nu går overvejelserne om vi har mod på at tage med igen næste år.

søndag den 6. november 2011

Lavendelhjerter

Så fik jeg endelig fotograferet de lavendelhjerter jeg skal have med på julemarked.

Da jeg åbnede posen strømmede der bare en vidunderlig duft ud.
Jeg må have lavet et til mig selv også eller se om der bliver en tilovers fra markedet.

tirsdag den 25. oktober 2011

Møg symaskine

Jeg har brugt 2 timer på at få skidtet til at virke. Uden held !!!

Har for 3 uger siden fået ny maskine som bare har syet upåklageligt, men så .....

Skulle lige lige sy et par puder det matchede det bord jeg har beklædt med stof.
Det gik skam også fint men pludselig ville den ikke som jeg ville.
Har skilt ad. Renset. Talt pænt til den og bandet højt. Uden held.

Har nu spottet at det har noget med undertråden at gøre, men hvad f..... er problemet.

Den vil bare ikke.
Må prøve igen imorgen og håber maskinen er mere medgørlig eller jeg får en lys ide i løbet af natten.

søndag den 23. oktober 2011

Fugletræ

Jeg har fået lavet en hel masse fugle (ideen er hentet fra stof 2000).

Stort træ


Lille træ


lørdag den 22. oktober 2011

Elefanter

Der var 1. Der var 2. Der var 3. Der var fire :o)

Give away nr. 2

Blev bare så glad idag da jeg så der var 22 faste læsere :o)

Det vil jeg gerne dele med mine faste læsere, derfor en hurtig give away der trækkes 1.11.2011.

Eneste betingelse er at du er fast læser og lægger en kommentar.

Gaven er 5 hæklenåle fra Rice og en juleide bog.

Håber det er noget der kan bruges.


Så er vinderen trukket !

Min mindste datter trak vinderen og det er Heksegarn.
Send mig en mail med dit navn og din adresse så skal jeg fluks sende dig gevinsten.

Som en lille bonus har jeg besluttet at sende en tilsvarende gave til Helle for hendes utrættelige arbejde med Give Away bloggen. Rigtig god ide. Så Helle hvis du også vil sende mig en mail med navn og adresse ryger der også en gave din vej :o)

Tak til alle fordi I gad være med.

lørdag den 15. oktober 2011

Billedrammer og et par vedhæng

Så blev der også lavet lidt idag.
Jeg skal med på et julemarked midt i november og der skal jo lidt med derhen :o)
Jeg har lavet nogle rammer og lidt kæder med vedhæng af elefant og ugle i ben
Mine billeder bliver ikke ret god, især når det er små ting, så jeg bliver nok snart nødt til at investere i et nyt kamera (suk).


søndag den 9. oktober 2011

Flagranker

Så har jeg fået min første flagranke færdig.
Den blev 2,10 lang med 8 flag.
Jeg er faktisk ret tilfreds, så er allerede igang med at klippe til flere :o)


lørdag den 8. oktober 2011

Give away 1

Så er det vist min tur til at lave en give away.


Pakken består af en Family planner 2012, en god økologisk sort te,  en natursvamp, en pakke badesalt, en aloe vera gel og et irgrønt etui.
Reglerne er som de "plejer":

1 lod - kommentar + fast læser
(hvis du ikke har en blog, så læg din mail)

2 lodder - kommentar + fast læser + link til give away

3 lodder: kommentar + fast læser + link til give away + link til min blog på din blogroll

Håber at det er noget du kan bruge og vil være med i min lille give away.

Jeg trækker vinderen d. 31. november.
Og til dem der har spurgt om det var 31 november eller 31 oktober, så er det 31 november for så kan jeg lige få plads til en lillepakkekalender give away :o). Jeg laver altid til en del personer så jeg syntes også mine blogvenner skal have chancen.



Så blev jeg endelig færdig. Slangefarmen er et faktum :o)

søndag den 2. oktober 2011

Loppefund

Var på loppemarked og gjorde FUND :o)


En lille russisk børnesymaskine. To helt vildt gule brilleetuier.  4 metalbægre. En lille grøn glasfrø og et gevir.


En krukke til pebernødder fra B&G. 2 skønne metaldåser. Lidt juleting. 5 krydderikrukker fra Søholm ( en manglede låg men det finder jeg nok en dag). To magnetlamper (jeg har godt nok ikke plads til dem, så de må sælges, men jeg kan simpelthen ikke lade dem stå )

søndag den 25. september 2011

Dagens loppefund

Var lige omkring et lokalt loppemarked og et par gode fund.

En lille kande i stærk orange (farven vises ikke helt godt på billedet).

To skønne krydderikrukker fra Søholm.


søndag den 18. september 2011

Så var storepigen lige forbi og jeg er 3 uglepuder fattigere. Er det ikke bare skønt at man kan lave noget som datterne på 22 (idag) og svigersønner vil have og sætter pris på : o). Og så lige en til min skønne lillesøster, som de tager med. Dejlig dag,yes.

onsdag den 14. september 2011

Vunden Give Aways

Juhuuuu. Se lige denne fine gave jeg har vundet fra Madam Rosa :o)




Minsanten om ikke har været heldig igen og har vundet en rigtig lækker kurv fra http://madebymiahansen.blogspot.com.

mandag den 5. september 2011

Linedance

Juhuu så startede sæsonen igen. Er lige kommet hjem fra Linedance med sved på panden men med hovedet fuldt af musik og dans. Sikken dejlig dag det er idag .......:o)

søndag den 21. august 2011

Killinger oktober 2011

Der er bare liv :o)
Nu næsten 9 uger gamle.
Ungerne har taget billederne, så kvaliteten er hmmm og der mangler billede af 1 :o)
Prøver at få taget nogle bedre imorgen.






Nu er killinger 2 uger gamle og har fået øjne.



Så har missemor født 5 skønne små kattekillinger .o)

lørdag den 13. august 2011

Mine nye/gamle spisestuestole

Så blev de endeligt færdige :o). Vores gamle spisestuestole kunne ikke mere, så jeg købte 5 stole på et loppemarked. Da de kom hjem blev de vasket godt, grundet 2 gange og malet 2 gange. Så blev de polstret og betrukket og de er da blevet fine, ikk  ! Ialt ca. 200 kr. for 5 nye stole. Genbrug er altså bare sagen.

Jeg har en masse perler i alle størrelser og materialer.
Korsene er lavet af ståltråd hvor der er sat perler på.
De store sikkerhedsnåle tnkte jeg kunne bruges til vinter til at holde sjaler sammen med.

Billeder ikoner

Dette var hvad der blev ud af lidt maling, billeder, slikpapir, blonder o.a.

Uglepuder



Så blev jeg også ramt af uglepude feberen og kunne ikke stoppe.
Er igang med en anden type uglepude, som kommer på når jeg er færdig

Så er den nye type færdige.

tirsdag den 26. juli 2011

Ideer til smykkeopbevaring

To ideer til opbevaring af smykker.
Jeg har en hel bunke øreringe og var smadder træt af aldrig at kunne finde dem jeg vill have på, så jeg købte en gammel ramme på loppemarked, malede den og satte hønsenet bagpå.
Nu har jeg overblik over øreringene og så pynter den da også.


Hver gang jeg er på loppemarked er der altid en masse gevirer man kan få for en slik.
Jeg bruger dem til halskæder og armbånd.


Patchwork tæppe

Jeg har så svært ved at smide væk, så jeg er igang med at lave et tæppe af rester.
Tæppet er holdt i blåt.
Har lige knipset et billede at det halvfærdige resultat.

lørdag den 23. juli 2011

Blog design

Puha. Det er godt nok sværere end jeg troede. Er igang med at designe headeren men det er ikke sådan lige.